Egen erfaring har vist at det ikke er alle børn der er lige informative om, hvad de går og oplever - så, ment som en historie til forældrene - og ikke mindst som en genopfriskning til børnene, kommer her lidt om vores hyttetur fra forældrerådet.

Da alle forældre havde fået afleveret deres respektive børn, blev hytten lige gennemset på kryds og tværs af børnene. Spændingen var så intens at man næsten kunne mærke den fysisk.

Kl. ca. 12.00 spiste vi vores medbragte mad og vi ridsede regler op for børnene. D.v.s. man måtte ikke løbe inde i hytten, man skulle tale sammen og ikke råbe o.s.v. Arbejdsplanen blev også fremvist. Alle børn skulle i løbet af weekenden deltage enten i borddækning, madlavning eller afrydning/opvask. Og lad mig lige slå fast - at alle klarede deres opgave med bravour. Mikkel M. meldte sig endda frivilligt til en ekstra opvask!

Derefter gik vi alle ud og afgrænsede området, så børnene var klar over, hvor langt de måtte gå væk fra hytten. Vi fortsatte turen ind i skoven, hvor børnene skulle finde sig en egnet pind til snobrødsbagning. Det voldte en del besvær at få udstyret alle børn med en egnet pind, men heldigvis kunne vi finde de sidste pinde i "hegnet" ved stien. Der blev også fundet en del mus og masser af hoppende frøer. Umiddelbart tror jeg at samtlige frøer blev kysset, uden at den berømte prins viste sig… Hmmm, der røg den barnetro vist…

Da vi kom hjem fra skoven blev der tændt bål og lavet snobrødsdej, mens ungerne legede skjul eller klatrede i træer. Da bålet endelig var klar til brødene, kastede alle sig ud i at få styret deres pind uden om de andres. Det er faktisk ikke helt let, når der sidder så mange børn om ét bål. Men, at dømme ud fra børnenes ansigtsudtryk, smagte deres eget brød himmelsk, uanset hvor sort det var blevet. De kunne spises enten med syltetøj eller med ketchup og sennep. Efter brødene kunne der ristes skumfiduser. De smagte, om muligt, endnu mere himmelsk, hvis de da ikke smeltede af pinden og ned i gløderne. Det skete for en del, indtil man lige fik luret "fidusen".

Men så havde børnene altså heller ikke tid til at være ude længere. For sådan en hytte med køjesenge, hvor man skal sove sammen med alle sine klassekammerater, er altså et nummer for spændende. Man kan da ikke nøjes med kun at være på sovesalene om natten. Næh nej, man er nødt til at prøve alle senge i begge sovesale, for at se om de nu også er ens. Konklusionen blev vist: at de er ens…

Så skulle der laves aftensmad. Den bestod af pasta der skulle koges, kødsauce der skulle varmes, gulerødder der skulle skrælles og skæres i stænger samt agurker der skulle skæres i stænger. Imens blev spisesalen pyntet med balloner og bordet blev dækket pænt. Alle spiste, som om de IKKE havde spist snobrød og skumfiduser, men det er jo kun godt at se, at de kan lide maden. Til dessert skulle de have bananasplit. Men ak nej, der havde vi taget fejl - de var overhovedet ikke interesseret i bananerne, men kun i de 2 slags is, de 3 slags sovse og de 5 slags krymmel. Til gengæld tør jeg godt påstå, at det nok var det eneste tidspunkt, hvor alle børn var stille på én gang. Nemlig under indtagelsen af den 1. portion dessert. Det blev nydt - både desserten og stilheden.

Efter afrydning og opvask, viste 4 af pigerne et lyn-improviseret "teaterstykke". MEN, så ringede min telefon. Det var "politiet", der spurgte om vores hjælp til at finde nogle tyve, der havde stjålet en sort taske. De var løbet ind igennem Ganløse Bageri og efterlod sig derfor spor af mel, og de var sidst set løbende ind i skoven. Du milde kineser - sikke en opstandelse denne opringning forårsagede. Alle blev - som forventet - temmelig usikre på situationen. Kl. var jo omkring 19.30 (i skoven er der halvmørkt på denne tid), så der var ikke umiddelbart nogle, der havde den største lyst til at gå i skoven og kigge efter tyveknægte. Det lykkedes os dog at få alle mand i overtøjet og udstyret med hinandens hænder og lommelygter, gik vi på forbryderjagt. Vi fulgte melsporene ind i skoven og fandt den sorte taske et stykke fra hytten, bag ved et stort træ. Tyvene så vi ikke noget til. Underligt! Vi tog tasken med hjem og inspicerede indholdet, der bestod af 17 slikposer, 17 Smiley-nøgleringe og 17 liniealer med en lommeregner på. Sikke et mærkeligt sammentræf at tallet lige var 17, når der var 17 børn med!!! Det skal lige siges at det ikke var alle, der var ubetinget vilde med nat-turen - før bagefter. Da først byttet var fundet og delt, var der altså ikke grænser for børnenes vovemod.

Så var det endelig blevet tid til pyjamas-party, med høj musik, chips og farvestrålende drinks. Den ene drink bestod af appelsinjuice og grøn sodavand, og den anden af appelsinjuice med aprikos-grenadine (sukkervand). Begge var et hit. Men efter ca. 5 danse var der altså ikke meget energi tilbage i børnene. Så festen sluttede ved 21-tiden, hvorefter der jo skulle puttes på sovesalene. Desværre blev Kasper syg og måtte hentes. Det var han ked af, og det var vi også.

Der var ro ved 22-tiden hos pigerne og ved 22.30-tiden hos drengene.

Til gengæld var der så også ro lige til kl. 6.00. Så var hele hytten vågen. Børnene hyggede på sovesalene til kl. ca. 7.30, hvor de blev vækket med larmen fra grydelåg. Stor jubel! Efter indtagelsen af morgenmaden, der bestod af krydderboller med smør og syltetøj, mælk, cacao og juice, skulle der pakkes sammen. Alle børn skulle i tøjet og sørge for at få pakket deres egne ting sammen. Derefter gik 3 af os en lang tur i skoven, mens vi andre 2 gjorde hytten ren.

Efter endt tur i skoven blev resten af lørdagens is spist, og der var mulighed for at få leget den sidste tid i hytten. Ved 10-tiden kom Kirsten et smut forbi. Stakkels Kirsten, hun skulle jo se det hele på én gang og alle 16 børn ville fortælle om alle deres oplevelser. Vi håber hun nød det, for det betød meget for børnene (og også for os). Ved 11-tiden var det igen tid til at tænde bål, så vi var klar når alle forældrene kom kl. 12.00. Det var skægt at se børnene - de begyndte at få "sommerfugle" i maven over at skulle gå og vente på mor og far. Så man kan vist godt holde fast i det gamle ordsprog: Ude godt, men hjemme bedst!

Til sidst vil jeg bare sige tak for rødvinen - den varmede - og tak for lån af jeres børn. Det var en dejlig weekend! Og jeg er ret sikker på at nogle af os gerne tager sådan en tur igen! For som Kirsten senere sagde: "Om mandagen, kunne man mærke at der var en helt speciel stemning og en helt speciel følelse af samhørighed." Så målet var nået; nemlig at styrke sammenholdet i klassen.

Og som en sidste krølle på halen: vi havde et overskud på kr. 1.081,- der gik direkte i klassekassen.

På forældrerådets vegne
Jane Thelin